Till Flugfiskemagasinets startsida Flugfiskemagasinet Rackelhanen Uppdaterad
2008-12-09
English version
 
Sommaraften ved min danske å

Aftenfluer
Av Steen Ellemose

På de solrige sommerdage er det ofte værd at spare lidt på kræfterne, og ikke love en tidlig hjemkomst. Ved solnedgang kommer vårfluerne frem, og i mørkningen kan strømmen af døde døgnfluehunner på vandet., spent spinners, være meget tæt. De sidste timer kan ofte være de bedste

  Efterhånden som den varme dag blev til aften, blev det tydeligt at der ville komme et spinnerfald flere og flere døgnfluer sværmede ude over vandet, så en bid brød blev i hast skyllet ned med den sidste rest av lunken kafe fra termosen. Jeg ville snarest muligt op til min favoritplads, det øverste sving på foreningens stræk af åen. Her er der ofte gode fisk fremme om aftenen.

  Svinget er dybt, set nedstrøms fra svinger det mod venstre. På dybsiden står et par store træer, men ofte trekker fiskene bagud i svinget, så de er lettere at kaste til fra en position lidt nede af venstre bred. Det ville være uheldigt at stå som silhuet mod solnedgangen på den høje brink, så jeg sneg mig forsigtigt i position, og siddende på hug kunne jeg se de første store stallinger fremme. Der var en blandet forekomst af spente spinnere og store brune vårfluer - de sidste blev ofte taget voldsomt af de lidt mindre fisk - det var en god mundfuld for dem.

  Nå - vi skal jo i gang med fiskeriet, så jeg satte en spent spinner på forfanget, og den blev taget med den aller største selvfølgelighed i et af de første kast af en fin stalling på 36 centimeter. Under udtrætningen lavede den så meget uro, at jeg bagefter valgte at gå nedstrøms til et andet sving.

  Her var der også aktivitet, og igen en blandet forekomst af vårfluer og spente spinnere. For variationens skyld prøvede jeg med en Cut wing caddis og den blev taget hårdt af en stalling, kun et par centimeter kortere end den første.

  Det var nu næsten mørkt, og jeg var mæt af fiskeri, så de sidste minutter sad jeg på brinken og lyttede til aftenens lyde -vakkende fisk, vingeslag fra flagermus, enkelte myg som summede, og vandets klukken. En aften at huske på til vinter.


Cut Wing Caddis, Rackelhanen Variant og Poly Mug Spinner

  Spente spinnere

  Selvom dagen har budt på klækning af døgnfluer i rimelige mængder er det ikke sikkert at man kan regne med et spinnerfald om aftenen. Kun hvis vejret er til sværmning, dvs. tørt og med ikke for stærk vind, lokkes døgnfluerne ud på parringsflugt. Sværmning kan også forekomme selvom der ikke har været klækning den pågældende dag. Døgnfluerne kan sagtens sidde flere dage i buske og siv, hvor de venter på det rette vejr.

  Et varsel om spinnerfald er sværmningen, hvor hannerne "danser" sindrige mønstre i luften. Det ser hunnerne, der sidder på vegetationen, og de flyver så op over sværmen af hanner. Her fanges hun så nedefra af en han, og hun må bære dem begge under parringen. Hannerne kan kendes på de lange forben og to små gribeklør bagerst på bagkroppen. Begge bruges til at fastholde hunnen med under parringen. Efter parringen dør hannen, og hunnen drager ud for at lægge æg i eller på vandet, ja nogle arter kravler ligefrem ned med æggene, for at lægge dem godtbeskyttet.

  Sværmningen foregår forskelligt fra art til art - nogle har en massiv sværmning i hovedhøjede, og er derfor lette at få øje på - som f.eks. Heptagenia fuscogrisea og majfluen Ephemerea danica - mens andre sværmer mere diskret. På samme måde er der artsforskelle i årstid, tid på dagen, position i forhold til åen og æglægningsteknik, men det generelle mønster er det beskrevne.

  Under selve sværmningen er aktiviteten af fisk sjældent så stor, men efterhånden som det tager af øges fiskenes aktivitet - logisk nok, for så er døgnfluerne ved at lægge æg og er tilgængelige for fiskene.

  Spente spinnere er meget lette at imitere, det er tydeligvis siluetten der er den vigtige faktor. Jeg bruger udelukkende polygarn-vinge spinnere, a la Steen Ulnits, med tydeligt spredte haler, dubbet brun krop og vinge af hvidt polypropylen-garn. Som haler bruger jeg som regel hvide hår, 2-3 stykker til hver side, og spreder dem ved at binde dem ind foran en lille knold af dubbing allerbagerst på krogen. Dernæst dubbes kroppen, vingen bindes ind med 8-talstørn (jeg bruger ca -1/4 af garnets tykkelse til str 14, hhv 16), og brvstet laves af dubbing, evt i en mørkere tone end bagkroppen hvis man synes - det gør jeg sjældent.

  Spente spinnere skal fiskes meget forsigtigt. Fiskene står ofte højt i vandet og frit fremme i strømmen, hvor de døde døgnfluer kommer drivende.

  Det er meget vigtigt at fluelinen ikke lander oven i hovedet af fiskeri, så i små vandløb kan det være en fordel at kaste nedstrøms - men det giver ofte kun en chanse - eller også lave et crosscountrykast, med det meste af linen liggende på land, og kun spids samt forfang på vandet. Det lyder vanskeligere end det er. Find en flok strømskaller og øv dig på dem, de tager villigt tørfluen i den varme tid af dagen

  Når tørfluen så er drevet forbi, og fisken ikke har taget, skal man selvfølgelig ikke flå linen af vandet i et nyt bagkast. Det ender uvægerligt med at fluen sider fast i græsset, og fisken er skrærnt. Næ, træk forsigtigt fluen til dig, og du vil opdage at i 9 ud af 10 tilfælde kan du liste fluen fri af vandet, og hen over græsset uden at hænge i. Det kræver så nogle flere blindkast at få linen ud igen, men fisken er ikke skrærnt, og tager måske fluen i næste kast. Det kan være svært at se fisken ringe ordentligt, så hvis man kan få aftenhimlen spejlet på vandet kan det være en fordel, men ikke altid. Hensynet til en forsigtig præsentation af fluen bør absolut vægtes højere.

  Vårfluer

  Vårfluerne er blevet et "hit" blandt fluefiskere - det er efterhånden mange år siden at deres betydning for fluefiskeriet blev erkendt, bl.a. i Skandinavien, og nu er sågar englænderne begyndt at lave nøjagtige imitationer af vårfluen i de forskellige stadier for de forskellige arter. Tidligere har de blot henvist til nogle få "general-patterns" a la Little Red Sedge, eller Brown Palmer.

  Også i Danmark kan vårfluerne optræde i hysteriske mængder, især ved søerne, men det er få søer der kan lokke med en naturlig bestand af ørred eller stalling. Vårfluerne er selvfølgelig også udbredte i de danske åer, og fiskene tager gerne vårflueimitationer. Til aftenfiskeriet er det igen siluetten der er vigtig, rnen jeg bruger nu de almindelige vårfluemønstre om aftenen og så, men vælger dem med den bedste silhuet. Mine foretrukne mønstre er Rackelhanen og Cut Wing Caddis. Sidstnævnte er et mønster kreeret af den kendte professionelle fluebinder fra Århus, Laurits Flowbinner, og det er ganske glimrende. Andre gode fluer som jeg ofte bruger er Little Red Sedge (Skues), Fluttering Caddis (Wright), samt fluer af Streaking Caddis type.

  TT sedge, E 12, Nalle Puh, og Nelson Caddis er også kendte vårflueimitationer. Find dine egne favoritter, den slags er oftest et spørgsmål om behag og tiltro.

  Det kan ofte være en fordel at lade imitationer af vårfluer stribe en smule på vandet, men husk, det skal være en smule, fluen skal ikke skøjte som en vandskiløber over vandet (den slags kan give hug, men fisken hugger oftest fejl), men derimod "nusse" lige så stille på vandet. Det er ligeså vigtigt at det ikke er forfanget der striber, så det skal bestemt synke. Det kan være svært og blandt gamle råd er at gnide forfanget med fiskeslim. Har man nu ikke lige det ved hånden, kan man trække forfanget nogle gange gennem et foldet, groft og fugtigt blad, det plejer at hjælpe.

  En sidste men ikke uvæsenlig detalje er forfanget. Det skal falde silkblødt på vandet, idet fiskene, i al fald i mine fiskevande, ofte står hvor der er en helt blank overflade. Personligt holder jeg mig til monofile forfang, idet jeg for mange gange har oplevet at flettede forfang laver for megen uro når de lander på vandet, og det har jeg skrærnt flere fine fisk ved. En aften monterede jeg to forfang på linen for at eliminere forskelle i kast, og jeg lavede mange kast på et stykke blank vand. Hver gang lavede det flettede forfang mest uro.


Cut Wing Caddis lavet med vinge af forskellige hønesaddelfjer,
fasankok kropsfjer og fasanhøne kropsfjer.

Poly Wing Spinner
(Efter Steen Ulnits)

Krog: Let tørfluerkrog i standardlængde, f.eks. Mustad 94833, eller Partridge L3A. Str 16-14.
Tråd: Brun eller orange Flymaster.
Haler: Hvide hår, bindes spredte, å lange. Krop: Kastanjebrun eller rødbrun dubbing f.eks. Fly-rite nr 28, "Dark reddish brown"
Vinge: Hvid polygam, bundet ned med 8-talstørn.
Thorax: Som krop, evt mørkere.

Rackelhanen (Variant efter Kenneth Boström original)

Krog: Let tørfluerkrog i standardlængde, f.eks. Mustad 94833, eller Partridge L3A. Str 14-8
Tråd: Brun eller orange Flymaster.
Krop: Dubbing fra harehoved, med godt med dækhår i.
Vinge: Poly-garn, "taglagt" hen over kroppen, brun eller sort.
Forkrop: Som krop.

Cut Wing Caddis
(Efter Laurits Flowbinner)

Krog: Let tørfluekrog i standardlængde, f.eks. Mustad 94833, eller Partridge L3A, str 14-8, men en majfluerkrog er også god, f.eks. Mustad 94831, eller Sprite majfluerkrog, str12-10.
Tråd: Brun eller orange Flymaster
Krop: Dubbing fra harehoved med godt med dækhår i, eller Fly.rite nr 30, "March-brown".
Vinge: Hønesaddel brændt til facon i vingebrænder, taglagt over kroppen, og længere end krogen. Som vinge kan også bruges kropsfjer fra agerhøns eller fasaner.

Text & foto: Steen Ellemose ©

 

Till Flugfiske Magasinets startsida

 

För att få den bästa upplevelsen av Magasinet gäller det att du har rätt inställningar.
Här är mina rekommenderade inställningar

Var vänlig och respektera lagen om upphovsmannarätten. Kopiering eller annan mångfaldigande av innehållet helt eller delvis av denna och alla andra sidorna i "Flugfiskemagasinet Rackelhanen" är ej tillåtet.

© Mats Sjöstrand 2008

Om du har några kommentarer eller frågor angående Magasinet så kontakta gärna mig.

Hälsningar
Webmaster
Mats Sjöstrand